Energi-systemer

Da båden er udstyret med mange energikrævende forbrugere, stiller dette krav til velfungerende energisystemer. Især da det ønskes at båden i så vidt omfang det er muligt skal kunne fungere uafhængig af om den er i havn eller for svaj. Også uden at miste funktionalitet. På denne side vil de 4 primære systemer ombord gennemgåes.

230 VAC landstrøm

Dette systems primære opgave er at sørge for at bådens 3 jævnstrømssystemer bliver opladet når båden er i havn samt sørge for at lave varmt vand, hvis der ik har været motorvarme til rådighed. herudover sikrer dette system at der er 230 VAC i bådens stikkontakter når vi ligger i havn.

24 VDC - 230 VAC

Dette system er baseret på en 24 VDC bank på 690 Ah. Denne bank benyttes, via en 1,2 kW inverter, til at skabe 230 VAC til skibets underholdningssytemer. Som TV og PC'er. Disse systemer drives altid via dette system således en UPS-effekt opnåes. På denne måde fortsætter PC'er og TV selvom landstrømmen måtte forsvinde.

12 VDC - Forbrugssystem

Dette er det traditionelle forbrugsystem som driver skibets mange 12 VDC forbrugere som belysning og navigation. Denne batteri-bank har en kapacitet på 690 Ah. Dette system oplades via lader ved landstrøm og via selvstændig generator ved motordrift.

12 VDC - Motorsystem

Dette system er dedikeret til motoren og fungerer som startbatteri. således er motoren den eneste forbruger på dette bank. Banken oplades enten via generator ved motordrift eller via landstrøm. denne bank indeholder 140 Ah.